Malerbehandling

Vejledning om overfladebehandling er opdelt i følgende emner:

Udtørring af elementerne inden malerbehandling er en nødvendighed for at opnå et tilfredsstillende resultat. Efterfølgende vejledning er ingen garanti mod revner og skader, men er fornuftige forholdsregler, der kan medvirke til at begrænse revner og dermed sikre et mere tilfredsstillende resultat. Erfaringer har vist, at ca. halvdelen af svindet skal være udviklet, før malerarbejde påbegyndes.

Densitet
kg/m³
Fugtindhold
Vægt-%
1350
6.0
1850
4.0
2000
4.0

På baggrund af lang erfaringsopsamling er der fastlagt vejledende værdier for fugtindholdet i elementer af letbeton ved maler- og flisearbejdets påbegyndelse.

Læs mere om udtørring og fugtmåling i vejledningen “Forebyggelse af revner” fra Letbetonelementgruppen BIH >>

Betonelementer skal være udtørret til hvidtør overflade.

Ved udtørringen kan der opstå revner i elementsamlingerne, ligesom der kan optræde hårfine revner i elementoverfladen. Disse svindrevner har normalt ingen betydning for elementernes bæreevne, men det er vigtigt, at malerbehandlingen kan optage restsvindet indtil boligtør tilstand.

Svindrevner i element- og hjørnesamlinger forbygges ved at armere samlingen med 100 mm brede strimler af glassilkevæv – i kvalitet som glassilkevæv med en trækstyrke på minimum 44 kp pr. 5 cm – opsat i vævklæber i kvalitet som Flügger 480 Armeringsklæber direkte på elementoverfladen. Eventuelt synlige svindrevner i elementerne armeres tilsvarende inden den videre malerbehandling. Glassilkevæv anvendes også til armering af fuger mellem væg og vinduesfalse.

Det er vigtigt, at der vælges den rigtige type glassilkevæv og ikke en almindelig glasvæv, idet trækstyrken for glassilkevæv er flere gange større end trækstyrken for almindelig glasvæv.

I alle malerbehandlinger af letbetonvægge bør indgå en beklædning i form af tapet, strukturpapir, armeringsfilt eller glasvæv. Hermed forebygges hårfine revner i den færdige overflade.

Hos Danske Malermestre findes yderligere behandlinger i Malerfagets Behandlingsanvisninger på www.mba.malermestre.dk